fbpx

Fallujah - Undying Light

Fallujah - Undying Light

Fallujah stammer fra San Francisco, og bandet har fået 10 årsnålen for tro tjeneste på Metalscenen. De har udgivet tre albums før ”Undying Light”, som foruden ti nye numre byder på et nyt medlem, idet Antonio Palermo har overtaget rollen som frontmand.
Han kommer i fokus fra start, for det første man lægger mærke til på albummet, er hans vokal: Den er voldsomt skrigende, men ikke uden udtryk. Til gengæld er den meget ensformig, hvilket stjal min opmærksomhed ved de første gennemlytninger og var ved at indbringe en meget lav karakter.

Men efterhånden kom jeg til at lytte bagom vokalen, hvor de tre musikere arbejder hårdt på at skabe et meget komplekst lydbillede, hvor der arbejdes intenst med både musikkens struktur og rytme. Guitar og bas skaber i fællesskab melodier, som hele tiden skifter og bevæger sig og ud ind imellem hinanden. Samtidig ændres det rytmemæssige ofte; nogle gange hakkende, andre gange næsten legende. Men det er sjældent retlinet, hvilket gør det svært at komme ind på livet af, specielt når man lægger den mildest talt udfordrende vokal oveni. Da der samtidig er en begrænset mængde melodi strøet ud over de ti numre, tager det tid at komme helt ind til musikkens kerne. Derfor vil jeg anbefale ”Undying Light” til folk med hang til kompleks musik og tilstrækkelig tid til at lytte det til bunds.

Tracklist:
1. Glass House
2. Last Light
3. Ultraviolet
4. Dopamine
5. The Ocean Above
6. Hollow
7. Sanctuary
8. Eyes Like The Sun
9. Distant And Cold
10. Departure
Samlet spilletid: 44:54

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Fallujah
  • Album titel: Undying Light
  • Karakter: Karakter: 3.5
  • Pladeselskab: Nuclear Blast Records
  • Samarbejdspartner: Nuclear Blast Records
  • Genre: Death Metal, Technical

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.