fbpx

Falconer - Black Moon Rising

Falconer - Black Moon Rising

Falconer har altid været kendt for at deres blanding af melodisk Metal og middlalderagtig Folk, og her er ”Black Moon Rising” ingen undtagelse. Til gengæld er mængden af Folk denne gang mindre, end jeg husker svenskerne for, for denne gang er det kun ”Scoundrel and the Squire”, "At the Jesters Ball” og ”The Priory” som for alvor falder i dén kategori. Til gengæld er de gennemførte og vil falde i god jord hos yndere af stilen.

I de resterende numre holder Falconer sig til mere traditionelt opbygget Metal med vægt på det melodiske. Det betyder ikke mangel på guitarer, for f.eks. åbningsnummeret og ”Black Moon Rising” har udmærket med kant og højt tempo. Alligevel er det melodien, der gør ”Halls and Chambers” til albummets højdepunkt; her er omkvædet fantastisk fængende, og når man har hørt Mathias Blad fremføre det med sin kraftfulde og alligevel bløde vokal, er det ikke til at slippe af med igen.

Han er også naturligt i centrum på de resterende numre, for selv om disse er skåret efter kendte skabeloner, har de stærke melodier. Alligevel ender de med at fremstå meget ens, hvilket bliver et minus i længden. Her mister Falconer lidt af sit særkende, men alligevel er det i den sidste ende melodierne, der tager stikket hjem for svenskerne og gør albummet stærkt.

Tracklist:
1. Locust Swarm
2. Halls and Chambers
3. Black Moon Rising
4. Scoundrel and the Squire
5. Wasteland
6. In Ruins
7. At the Jesters Ball
8. There´s a Crow on the Barrow
9. Dawning of a Sombre Age
10. Age of Runes
11. The Priory
Samlet spilletid: 50:30

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Falconer
  • Album titel: Black Moon Rising
  • Karakter: Karakter: 4.5
  • Pladeselskab: Metal Blade Records
  • Samarbejdspartner: Metal Blade Records
  • Genre: Melodic, Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.