fbpx

Exumer - The Raging Tides

Exumer - The Raging Tides

Efter deres gendannelse i 2008 vendte Exumer i 2012 tilbage med ”Fire & Damnation” – et virkelig stærkt comeback til den klassiske Thrash Metal scene. Nu er de tyske veteraner klar med endnu et album, igen på Metal Blade Records.

Pressematerialet herfra roser bandet for at være tro mod dets rødder, og den ros er berettiget: Musikken er opbygget efter helt klassiske opskrifter med virkelig skarpe guitarriffs og bankende duga-rytmer som de mest fremtrædende elementer. Sangeren Mem V. Stein er til gengæld ikke helt så skarp som de bedste af genrens frontmænd, men energien er udmærket. Som emne for teksterne har Stein valgt forskellige lidelser, som mennesker udsættes for; unægtelig et alvorligt tema. Det omsættes ret effektfuldt, når det drejer sig om tortur i fængsler (”Brand Of Evil”), misbrug og vold i Nigeria (”Welcome To Hellfire”) eller den måde religiøse og politiske aktivister ofte udnyttes på (”Shadow Walker”). I alle tilfælde er der glimrende power i musikken, som passer fint til den temamæssige alvor.

”The Raging Tides” er på alle måder et virkelig gennemført og velfungerende Thrash album. Exumer ved lige hvordan dén kage skal skæres, og de viser absolut ingen stilmæssig slinger i valsen. Til gengæld er det ikke alle numre som besidder den samme styrke; et par steder går der autopilot i tingene. Derfor formår albummet ikke at ramme forgængerens niveau, men placerer sig en tand under.

Tracklist:
1. The Raging Tides
2. Brand Of Evil
3. Catatonic
4. Sacred Defense
5. Welcome To Hellfire
6. Sinister Souls
7. Shadow Walker
8. There Will Always Be Blood
9. Dark Reflections
10. Death Factory
Samlet spilletid: 35:21

 

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Exumer
  • Album titel: The Raging Tides
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: Metal Blade Records
  • Samarbejdspartner: Metal Blade Records
  • Genre: Thrash Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.