fbpx

Eluveitie - Ategnatos

Eluveitie - Ategnatos

„Ategnatos“ er det galliske ord for ”genfødt”, og det er nærliggende at gætte på, at det peger på Eluveitie selv; efter mange udskiftninger i den ret store besætning er hovedmanden Chrigel Glanzmann det eneste tilbageværende originale medlem. Hvilken indflydelse det har på bandets stil, giver deres 8. studiealbum svar på.

Umiddelbart vil jeg sige ”slet ingen”, for Eluveitie benytter sig af alle de elementer, de har haft i brug siden de overraskede verden med ”Spirit” i 2006. Derfor er det igen en blanding af Dødsmetal og Folk spillet på en lang række mere eller mindre ukendte instrumenter, der møder lytteren. Som vanligt står Glanzmann for den mandlige vokal (ved siden af diverse instrumenter), og hans brølende stemme får følge af Fabienne Erni, som foruden at spille keltisk harpe og mandolin også synger. Det gør hun rent og klart, men hun overdriver sine fraseringer, så de bliver lidt skabagtige.

Det betyder nu mindre, når Eluveitie får kombinationen af Folkemusik og Metal til at balancere, så hårde rytmer og fængende melodier går op i en højere enhed – især i de første numre fungerer det som vi kender det fra Eluveitie.

Genkendelsen har dog en bagside, idet numrene mod slutningen enten er gentagelser af fine stemninger eller nemt bliver til ”Death Metal møder violin”, ”Death Metal møder fløjte” osv – eller med andre ord: Der mangler fornyelse i schweizernes stil, men den kommer nok ikke så længe Glanzmann sidder alene ved roret.

Tracklist:
1. Ategnatos
2. Ancus
3. Deathwalker
4. Black Water Dawn
5. A Cry In The Wilderness
6. The Raven Hill
7. The Silvern Glow
8. Ambiramus
9. Mine Is The Fury
10. The Slumber
11. Worship
12. Trinoxtion
13. Threefold Death
14. Breathe
15. Rebirth
16. Eclipse
Samlet spilletid: 60:13

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.