fbpx

Dying Whale - Last Moments Of Misery

Dying Whale - Last Moments Of Misery

Valdosta er en by i Georgia, USA, som jeg aldrig har hørt om før. Ikke desto mindre er den hjemsted for bandet Dying Whale, hvis fjerde album er genstand for denne anmeldelse. Albummet er det første efter en omrokering i bandet, hvor bassisten Matt Zagorski nu også står for vokalen, Eli Werth er ny på trommer mens guitaren stadig håndteres af Josh Zorn.

Musikalsk bevæger Dying Whale inden for Post Hardcore, og selv om jeg generelt ikke er vild med disse “post” subgenrebetegnelser, så giver det god mening her. Musikken er tungere og med mindre drive end i Hardcore, sikkert i et forsøg på at virke mere afdæmpet og mere afbalanceret. Resultatet er en blanding, som indeholder elementer af Hardcore, men i en mindre sammenhængende og mindre energisk udgave. Den forsøger man at tilføre power ved at gøre vokalen skrigende. Ikke råbende, som man normalt hører inden for Hardcore, men direkte skrigende. Og så går det helt galt! På mig virker det som en skuespiller som totalt overspiller sin rolle, vokalen er virkelig irriterende at lægge øre til efter to minutter. Og nej, det er på ingen måde sejt eller cool, men bare træls. Samtidig distancerer vokalen sig fra musikken, den bliver aldrig integreret, så numrene fremstår splittede. Et lille plaster på såret er der dog, for på flere numre optræder gæstevokaler. Desværre er de lige så kedelige som Zagorskis udgave, så det er så som så med kvaliteten. Derfor bliver det et klart NEJ TAK herfra; for mig er Dying Whale nærmere en død sild.

Tracklist:
01 Black Sky Absorbs You In
02 Thorn Sized Wounds
03 One Final First Kiss
04 Distress
05 Average Over Awful
06 Forged By Silver
07 The Cloud I Hold
08 Denial
09 The Tear Between Life And Love
10 Dreading My Exclusion
11 The Reaper
12 Last Moments of Misery
Samlet spilletid: 33:48

 

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Dying Whale
  • Album titel: Last Moments Of Misery
  • Karakter: Karakter: 2.0
  • Pladeselskab: Nefarious Industries
  • Samarbejdspartner: Earsplit PR
  • Genre: Hardcore, Post

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.