fbpx

Diverse Kunstnere - Small Town Diorama

Diverse Kunstnere - Small Town Diorama

Titlen er i min optik ikke rigtig, for om landets 4. største by kan kaldes for Small Town, kan diskuteres. Albummet indeholder 15 optagelser med lige så mange bands fra Nordjylland, som 5 Feet Under Records har samlet med den korte beskrivelse: ”15 punkbands fra Aalborg”. Dermed er stilen angivet, selv om betegnelsen dækker over en vis bredde, og der er et par afvigere blandt de 15 tracks, men mere herom senere.

For det er Punk, der er på tapetet, og det i en bred vifte af fortolkninger, der rækker fra Möwes psykopatvold i ”Sandpapir” over den sarte ”Opsiger mig selv” fra Løsladt mod Kaution, til den direkte og spøjse ”Hash” fra Såås. Men der er også undtagelser fra stilen, for Stöj Snaks ”Fuck!” emmer af Americana-stemning mens Lemlæstet fosterbræk og Claymore ligger tættere på Grindcore.

Både fremførelse og produktion varierer lige så meget som indholdet, for det er ikke alle toner som er ramt lige rent, og ikke alt samspil er lige tight. Det samme gælder for lydbilledet, som rækker fra det udmærkede til gammeldags demoniveau. Men alt dette er sekundært, for energi og vilje tæller mere i Punkens verden, og begge dele forefindes i store mængder blandt de 15 numre. ”Small Town Diorama” kan ikke siges at være nogen genremæssig milepæl, men skiven giver et billede af en energisk og levende scene i det nordjyske. Ikke mindst derfor skal der herfra lyde et Thumbs up til 5Feet Under Records for at udgive albummet.

Tracklist:
1.Mighty Midgets - Thoughts on Article 19
2.Jerknerds - Got No Money
3.Möwe - Sandpapir
4.Stöj Snak - Fuck!
5.Nitty Gritty - Gonna Get Mine
6.Løsladt mod kaution - Opsiger mig selv
7.Såås - Hash
8.The Dröns - Dumme kælling
9.Dust Bugs - Rejected At the High School Dance
10.Lemlæstet fosterbræk - Phantom Pimp
11.Claymore - ...to Succeed
12.Still Around - Leave Hardcore, Join the Police
13.Political Spit - By af beton
14.Terex Titan - Aalborg Sleepwalk Massacre
15.kollapse - Father
Samlet spilletid: 57:13

 

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Diverse kunstnere
  • Album titel: Small Town Diorama
  • Karakter: Karakter: 3.5
  • Pladeselskab: 5FeetUnder Records
  • Samarbejdspartner: 5FeetUnder Records
  • Genre: Punk

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.