fbpx

Disperse - Foreword

Disperse - Foreword

Normalt når jeg modtager anmelderalbums fra Polen, er der tale om Death- eller Black Metal, men landet har også markeret sig inden for den progressive musik; her har især Riverside gjort stort indtryk på mig. At de ikke er landets eneste alvorlige repræsentant for stilen, søger Disperse at vise med deres tredje album, som har fået titlen ”Foreword”.

Og de lægger godt ud, for i de første numre er der rigeligt med progressive lækkerier: Skæve trommerytmer, markante basgange og en virkelig god produktion med hul igennem. Desuden fyrer guitaristen Jakub Żytecki nogle vildt fede soli af; fingrene flyver hen over gribebrættet i en rasende fart, og hver tone sidder klokkeklart.

Efter de første numre er det som om albummet tager en drejning; den høje tekniske klasse høres stadig, men musikken bliver mere tilbagelænet. Den har på intet tidspunkt været rigtig hård, men langsomt mister den sin kant. Samtidig får numrene længere instrumentale perioder, som udmønter sig i nogle mere legende ideer – desværre ikke på den fede måde, for der mangler noget spændende og overraskende. I det lange løb bliver det lidt for meget med de tilbagelænede legerier, som lytter bliver jeg ikke fanget og engageret. Det er lidt kedeligt efter et stykke tid, i stil med at se de andre drenge spille fodbold i stedet for selv at deltage. Efter den positive start går det nedad bakke for Disperse, der med dette album ligger langt efter deres mere kendte landsmænd fra Riverside.

Tracklist:
01. Stay
02. Surrender
03. Bubbles
04. Tomorrow
05. Tether
06. Sleeping Ivy
07. Does It Matter How Far?
08. Foreword
09. Neon
10. Gabriel
11. Kites
Samlet spilletid: 52:07

 

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Disperse
  • Album titel: Foreword
  • Karakter: Karakter: 3.0
  • Pladeselskab: Season of Mist
  • Samarbejdspartner: Season of Mist
  • Genre: Progressive, Rock

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.