fbpx

Diabolisches Werk - Beast

Diabolisches Werk - Beast

Selvom musikerne i Diabolisches Werk er engageret i bands som Endstille og Dysangelium, vakte sidste års nedlukning en trang til at gøre mere. Det blev starten på det nye band, hvis debutalbum ”Beast” er indspillet med besætningen Pissmark (guitar & bas), Knochenmark (guitar & vokal) og Smellhammer (Trommer og vokal).
Trods medlemmernes forbindelse til den Sorte Metal og at bandets navn peger i dén retning, er det ikke Black Metal, der står på programmet. I stedet kaster tyskerne sig over Thrash Metal i en klassisk og ret upoleret udgave. Den er kendetegnet ved en produktion, der ikke fortjener betegnelsen Garage, men alligevel er rå. Det passer glimrende til musikken, som fyres af i medium til højt tempo, og ledsager en let brølende vokal uden ret meget spændvidde. Det hele kører lige ud ad landevejen uden eksperimenter af nogen art. Det tætteste man kommer er starten på titelnummeret, der indledes med knurren, der lyder som en mellemting mellem en vred hund og en gammel kædesav … det er mere morsomt end spændende.
Omvendt forsøger Diabolisches Werk heller ikke at få tingene til at se ud af mere, end de er – De holder sig til det enkle og etablerede, og det har noget ukrukket og ærligt over sig, som jeg finder sympatisk.

Tracklist:
1. The Sinkhole
2. The Excremist
3. Beast
4. Murderer
5. False Flag
6. Last Day of the Saints
7. Banner of Doom
Samlet spilletid: 24:18

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.