fbpx

Devourment - Obscene Majesty

Devourment - Obscene Majesty

Selv om Devourment startede for 25 år siden, og i pressematerialet fremhæves som pionerer indenfor den brutale Dødmetal, er det lykkedes for bandet fra Dallas, Texas helt at flyve under min radar. En del af forklaringen skal søges i, at bandet har været startet og stoppet igen et utal af gange. Det forklarer også hvorfor ”Obscene Majesty” kun er det sjette album i rækken.

Dødsmetal kommer i mange former, men skal man være rigtig grov, har den grundlæggende kun 2 forskellige udtryk: Den hurtige, hvor alt fra trommer til vokal fyrer den af i højeste gear, og så dens modstykke, hvor tempoet sænkes så meget, at musikken nærmest slæber sig afsted. Begge udgaver findes selvfølgelig hos Devourment, og begge optræder i ekstreme udgaver: De tunge passager er virkelig TUNGE, og når tempoet er højt, er det virkelig HØJT. Ud fra den beskrivelse burde jeg være vild med albummet, men det er jeg ikke! Det lykkes nemlig på forunderlig vis for Devourment at gøre begge udgaver helt utroligt ensformige og kedelige i deres udførelse. Der er godt med energi i numrene, men så snart alle instrumenter er fyret op og den monotont growlende vokal sætter ind, forvandles musikken til en ensformig grød uden spænding. Havde man så bare valgt de allerbedste tracks og lavet et kort album, så kunne det være end hæderligt, men med den nuværende form med mere end tre kvarters spilletid bliver det et Nej Tak herfra!

Tracklist:
1. A Virulent Strain of Retaliation
2. Cognitive Sedation Butchery
3. Narcissistic Paraphilia
4. Arterial Spray Patterns
5. Profane Contagion
6. Dysmorphic Autophagia
7. Sculpted In Tyranny
8. Xenoglossia
9. Modum Sui Morte
10. Truculent Antipathy
Samlet spilletid: 47:07

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Devourment
  • Album titel: Obscene Majesty
  • Karakter: Karakter: 2.0
  • Pladeselskab: Relapse Records
  • Samarbejdspartner: Petting Zoo Propaganda
  • Genre: Death Metal
Mere i denne kategori: « Orm - Ir Feather Mountain - Nidus »

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.