Dark Millennium - Where Oceans Collide

Dark Millennium - Where Oceans Collide

Tyske Dark Millennium vakte opsigt med de to albums, de udsendte i begyndelsen af 1990’erne, men i 1993 gik man hver til sit. Det varede til 2016, hvor bandet genopstod med de originale medlemmer Christian Mertens (vokal), Hilton Theissen (guitar) og Michael Burmann (guitar) samt de to nye Gerold Kukulenz (bas) og Andre Schaltenberg (trommer).

På deres come back album serverer de fem en blanding af Death- og Thrash Metal, der både giver plads til groove og melodi. Især det groovy markeres stærkt i ”Lovers Die” og ”Nights, Eternal”, hvor de seje guitarer scorer point hos mig. Det samme gør de melodiske guitarer i ”Flesh Is Weak” og ”Diseases Decease”, men som de fleste andre tracks skæmmes disse af vokalen: Mertens halvt synger, halvt råber sig igennem teksterne, og det er ret irriterende at lytte til i længden. Desværre er der ikke så mange positive elementer, der trækker i den modsatte retning, for ud over de nævnte highlights, befinder numrene sig på det jævne; et par stykker er direkte kedelige.

Generelt finder jeg det interessant med gamle bands som genfinder spillelysten og vender tilbage til scenen, men desværre ender de ofte som for Dark Millennium: Materialet er ikke godt nok til at markere sig, og de tyske veteraner på sande, at der er sket meget på 25 år.

Tracklist:
1. Vampire's Empire
2. Lovers Die
3. Moving Light
4. Insubstantial
5. Nights, Eternal
6. Flesh Is Weak
7. The Lie Behind The Trust
8. Diseases Decease
9. Jessica's Grave
10. In Equilibrium
11. Across Oceans Of Souls
Samlet spilletid: 51:06

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.