fbpx

Daemonicus - Eschaton

Daemonicus - Eschaton

Efter starten i 2006 gik det strygende for svenske Daemonicus; der blev udsendt flere demo´er, som resulterede i en pladekontrakt og de 2 albums ”Host of Rotting Flesh” og ”Deadwork” i hhv. 2009 og 2012. Herefter blev der stille om bandet, men stilheden brydes nu med udgivelse af album nummer 3: "Eschaton".
Som på de to første albums er det også denne gang Death Metal efter klassisk opskrift, der står på menuen. I praksis betyder det markante guitarer, friske duga-rytmer og Per-Olov Westers brølende vokal som gennemgående elementer. Fra albummets start er det musikkens aggressive sider, der er i centrum. Det betyder ikke, at albummet er støvsuget for melodiske elementer, for guitarerne bidrager også med små melodier og stærke soli – så langt, så godt.
Desværre er der lidt malurt i bægeret, for mange numre virker rodet og som om de spænder ben for sig selv. Årsagen skulle jeg lige tænke over, men det slog mig under en gennemlytning af ”Heretic Trials” : Der mangler flow! For mange steder bliver der lagt nogle små knudrede krøller ind, der bremser musikkens fremdrift, så jeg ikke rives med.
Hvad der sker, når disse undlades, giver ”The Grand Inquisitor” et bud på: Nummeret kører mere frit, og er derfor albummets stærkeste track. Selv om nogle numre fungerer bedre end andre, rækker det også denne gang kun til en middel karakter for Daemonicus.

Tracklist:
1. To Poison Everything
2. Reform Or Die
3. The Double Edged Sword
4. Heretic Trials
5. The Grand Inquisitor
6. Sacred And Secular
7. You Know My Name
8. Fate Sealed By Faith
9. Termination
Samlet spilletid: 36:10

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Daemonicus
  • Album titel: Eschaton
  • Karakter: Karakter: 3.0
  • Pladeselskab: Black Lion Records
  • Samarbejdspartner: All Noir
  • Genre: Death Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.