fbpx

Crocell - Relics Fremhævet

Crocell - Relics

Sidste år kunne Crocell sætte det tiende lys i lagkagen, da de fejrede bandets fødselsdag. Det markerede debl.a. ved at gå i studiet og indspille deres femte album, som har fået titlen ”Relics”.

Som om de lige skal markere, at de ikke er blevet bløde i knæene på grund af jubilæet, fyrer aarhusianer løs med alt, hvad remmer og tøj kan holde. Der bliver på ingen måde holdt igen, så bandets vanlige blanding af Black- og Dødsmetal er denne gang presset kraftigt i retning af de sorte toner i den ekstreme ende af skalaen. Heldigvis har man ikke glemt den melodiske side af sagen, så der er fin balance i regnskabet, hvilket gør ”Black Death Redemption”, ”Once Called Slaves” og ”Plague Altar” til mine favoritter.

På albummets anden halvdel kommer der en smule grus i maskineriet; ikke noget der koster power, men tingene er ikke helt oppe på samme niveau som i starten af ”Relics”. En stor del af det forsømte indhentes med det flotte slutnummer, hvor instrumenterne gradvist kommer i spil, og understøtter en lækker melodisk guitar.

At Crocell har ti år på bagen høres ikke i numrenes høje energiniveau – her har bandet altid givet den gas. Nej, den kommer til udtryk i den modenhed der ligger i, at kunne afbalancere tingene med mere rolige elementer uden at miste power. Det klarer Crocell flot på ”Relics”, som får tommel op herfra.

Tracklist:
1. Black Death Redemption
2. Once Called Slaves
3. Conqueror’s Tyranny
4. Tombworld
5. Plague Altar
6. Last Dawn Duet
7. Mammon Rise
8. LIar’s Labyrinth
9. World At Its End
Samlet spilletid: 41:53

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.