fbpx

Crocell - Funeral Bliss

Crocell - Funeral Bliss

Da Crocell trådte et skridt tilbage, og betragtede det nye materiale, de havde arbejdet på, opdagede de en tendens: Rent stilmæssigt faldt numrene i to forskellige kategorier, så man valgte at udgive dem som 2 separate EP’er. De 4 numre på emnet for denne anmeldelse, ”Funeral Bliss” er produceret af Jacob Bredahl i Dead Rat Studio og mastered af Brad Boatright i Audiosiege.
”Marching as One” åbner ballet med et stærkt drive og en Rock’n’Roll agtig stemning, selv om nummeret hører til i den Sorte afdeling. Der er rigtig godt med punch i handsken, og nummeret er en stærk åbner. Det efterfølgende ”Scornful” er af en helt anden støbning; i perioder er der knald på, men nummeret mangler flow, og virker lidt stillestående.
Det kan man til gengæld ikke sige om ”Rapture”, som styrter afsted med hamrende duga-rytmer. Oveni købet rummer nummeret udgivelsens største indhold af melodi i form af en flot guitarsolo.
I slutnummeret skiftes der igen stil, for tempoet er lavere og guitarerne sejere i titelnummeret. Til gengæld bliver jeg ikke rigtig fanget af det, trods et udmærket drive og ekstra gang i stortrommerne i nummerets anden halvdel.
I forhold til indholdet på dens alter ego, er musikken på denne EP lidt mere flydende, lidt mere groovy, og ikke helt så hårdt skåret. Til gengæld bliver jeg ikke for alvor ramt af indholdet, og jeg tænker på, om ikke Crocell havde fået mere ud af materialet, hvis det var samlet i ét album i stedet for 2 EP’er.

Tracklist:
1. Marching as One
2. Scornful
3. Rapture
4. Funeral Bliss
Samlet spilletid: 19:31

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Crocell
  • Album titel: Funeral Bliss
  • Karakter: Karakter: 3.5
  • Pladeselskab: Self Release
  • Samarbejdspartner: Crocell
  • Genre: Black Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.