fbpx

Criminal - Sacrificio

Criminal - Sacrificio

Både sangskrivning og indspilning af bandets 9. studiealbum "Sacrificio” forløb anderledes end vanligt for Criminal: For første gang siden 1990’erne foregik begge dele i hjemlandet Chile. Derfor kunne medlemmerne følge de folkelige opstande mod social ulighed og korruption, der har præget landet, på tæt hold – Det har derfor også sat sit aftryk på albummet.
I åbningsnummeret præsenteres de to muligheder ”Live on your knees or die on your feet”, og så viser Criminal både, at de på ingen måde har tænkt sig at knæle for nogen, og at de bestemt heller ikke skal – ”Sacrificio” er det bedste Thrash Metal album, jeg har hørt i meget lang tid!
Her er det givet, at numrene bygger på skarpe riffs og højt energiniveau, men alligevel imponerer måden, bandet eksekverer stilen på. Langt de fleste numre afvikles i meget højt tempo, ofte på kanten af Speed Metal. Desto mere imponerende er det, at det lykkes at variere udtrykket fra nummer til nummer uden, at det ender i monotoni – at albummet indeholder hele 12 tracks gør bedriften endnu større, specielt fordi man har undladt at smide en ballade ind i feltet. I stedet er der fuld knald på fra start til slut, og numrene har virkelig punch i handsken. Derfor giver jeg albummet en varm anbefaling med på vejen; det her er Thrash Metal fra øverste hylde!

Tracklist:
1. Live on your Knees
2. Caged
3. The Whale
4. Zona de Sacrificio
5. After me, the Flood
6. Dark Horse
7. Theocrazy
8. Sistema Criminal
9. Zealots
10. Age of Distrust
11. Hunter and the Prey
12. Ego Killer
Samlet spilletid: 42:04

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Criminal
  • Album titel: Sacrificio
  • Karakter: Karakter: 5.0
  • Pladeselskab: Metal Blade Records
  • Samarbejdspartner: Metal Blade Records
  • Genre: Thrash Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.