fbpx

Craft - White Noise and Black Metal

Craft - White Noise and Black Metal

Vi skal tilbage til 2011 for at finde det seneste album fra svenske Craft, dengang var det ”Void”. Men pænt lang tid mellem udgivelser har været et gennemgående træk for Craft, hvorfor det nyeste album kun er det femte, selv om bandet har eksisteret i 20 år.
Som man kan forvente af så rutineret et band, har de ikke bare 100% styr på alle stilelementer, men formår også at omsætte dem med et ekstra overskud. Således er f.eks. tremoloanslagene på guitarstrengene lige en tand mere komplekse end normalt, så de giver mulighed for et bredere udtryk. Samtidig har vokalen den helt rigtige kirkegårdsstemning; sangeren Nox leverer en gennemført og lækker dødsrallen.

Også når det gælder den tempomæssige side af sagen, prøver svenskerne flere ting af, i stedet for bevidstløst at satse på én indstilling af gashåndtaget. Det giver numre afviklet i frisk tempo, men Craft afholder sig fra at køre op i det ekstreme. Og det er måske en fejl, for en del steder bliver numrene lukkede og indadvendte; her havde det været befriende med et par eksplosioner til at rense luften.

Men de kommer ikke, og så må vi nøjes med de ret fede sejtrækkende guitarer som de stærkeste elementer på et album, hvor Craft i flere omgange viser tilløb til noget stort, men hvor det store brag udebliver.

Tracklist:
1. The Cosmic Sphere Falls
2. Again
3. Undone
4. Tragedy of Pointless Games
5. Darkness Falls
6. Crimson
7. Shadow
8. White Noise
Samlet spilletid: 42:18

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Craft
  • Album titel: White Noise and Black Metal
  • Karakter: Karakter: 3.5
  • Pladeselskab: Season of Mist
  • Samarbejdspartner: Season of Mist
  • Genre: Black Metal
Mere i denne kategori: « Marduk - Viktoria Al Ard - Al Ard »

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.