fbpx

Cosmic Reaper - Cosmic Reaper

Cosmic Reaper - Cosmic Reaper

Cosmic Reaper er et nyt navn fra North Carolina, som gav sin første koncert i sommeren 2019 og indspillede sin første EP et par måneder senere. Nu er de 4 musikere så klar med deres første album, der udgives på Heavy Psych Sounds.
Og man fristes til at sige ”hvor ellers?”, for amerikanernes stil passer perfekt ind i det italienske pladeselskabs valg af genrer. Cosmic Reaper spiller en blanding af Doom med de dertil hørende tunge rytmer, og Stoner metallens old school lyd og stil. Sidstnævnte kommer især til udtryk i de voldsomt forvrængede guitarer, men også den rene, men meget tilbagetrukne vokal bidrager til billedet af retro.
Fordi vokalen ligger så langt tilbage, kommer man let til at opfatte den som endnu et instrument, og det er i stedet de tunge guitarer, der dominerer numrene. De driver begivenhederne langsomt fremad i det, der hurtigt bliver en meget ensidig affære. Heldigvis brydes monotonien af en meget lækker bluesguitar i ”Wasteland I”, og i det efterfølgende ”Wasteland II” hæves tempoet med fornyet energi til følge. Herefter er det tilbage til den oprindelige opskrift med gennemført, men begivenhedsløs tyngde.
Man skal virkelig være glad for de helt tunge rytmer, for at blive begejstret for denne debut. Efter min mening er den alt for monoton, og det er da også kun de få afvigelser, der i sidste ende kradser de tre stjerner hjem til Cosmic Reaper.

Tracklist:
01 Hellion
02 Heaven’s Gate
03 Stellar Death
04 Wasteland I
05 Wasteland II
06 Planet Eater
07 Infrasonic
Samlet spilletid: 44:40

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Cosmic Reaper
  • Album titel: Cosmic Reaper
  • Karakter: Karakter: 3.0
  • Pladeselskab: Heavy Psych Sounds
  • Samarbejdspartner: All Noir
  • Genre: Doom Metal, Stoner Rock

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.