fbpx

Coronatus - Atmosphere

Coronatus - Atmosphere

Hvor mange bands har været ramt af stilstand på det seneste, har der været gang i udskiftningerne hos tyske Coronatus. Som eneste originale medlem har trommeslageren Mats Kurth gennemført en oprydning, der kun lader den nyligt tilkomne violinist Kristina Jülich blive, mens 4 bandmedlemmer er nye.
Det har ikke ændret Coronatus’ stil; her er det stadig Symfonisk Metal, der står på programmet. Som vanligt er de orkestrale arrangementer store med kor og det hele, og de to sangerinder bruger deres klassisk trænede stemmer til at supplere med mange udflugter til Opera-verdenen. Samtidig holdes musikkens Metal elementer på et fornuftigt niveau, så de kan gøre sig gældende mod det bombastiske modspil. Desværre holdes alle numre sig til det kendte, så hver gennemlytning ikke efterlader spor; der er ingen stærke melodier eller seje riffs, der kunne hæve niveauet; alt er hørt MANGE gange før. Og de få gange der prøves lidt nyt, ender det malplaceret og kunstigt som reggaerytmerne i ”Firedance”.
Og så, som en speciel ting, indeholder albummet også en CD2, hvor alle numre fra den første skive genfindes – nu i instrumentale udgaver. Jeg ved ikke, hvad det skal bruges til; helt ærligt har jeg svært ved at se ret mange kaste sig ud i symfonisk karaoke hjemme i stuen. Det ændrer heller ikke på, at bandets tiende studiealbum som en kedelig og meget lidt følelsesladet affære - Trods masser af nyt blod til bandet er der intet nyt at finde, og ikke en eneste gang i løbet af de 3 kvarters spilletid lykkes det at fange mig.

Tracklist:
CD 1
1. Intro
2. Justice In The Sky
3. To The Gods Of Wind & Sun
4. Firedance
5. The Distance
6. Williwaw (A Musical Tribute To Nightwish)
7. Time Of The Raven
8. The Swarm
9. Keeper Of Souls
10. Big City Life
Samlet spilletid: 44:17

CD 2
1. Intro
2. Justice In The Sky (Instrumental Version)
3. To The Gods Of Wind & Sun (Instrumental Version)
4. Firedance (Instrumental Version)
5. The Distance (Instrumental Version)
6. Williwaw (A Musical Tribute To Nightwish) (Instrumental
Version)
7. Time Of The Raven (Instrumental Version)
8. The Swarm (Instrumental Version)
9. Keeper Of Souls (Instrumental Version)
10. Big City Life (Instrumental Version)
Samlet spilletid: 44:17

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.