fbpx

Constellatia - The Language of Limbs

Constellatia - The Language of Limbs

Gideon Lamprecht og Keenan Oakes har allerede sat Sydafrika på kortet med deres projekter Crow Black Sky og Wildernessking, og nu tilføjer de et nyt navn i form af Constellatia, hvis første album er "The Language of Limbs”.
Traditionelt er Black Metal et møde mellem det vilde og rå på den ene side, og det melodiske på den anden, og netop disse modsætninger finder man i Constellatias musik.
Det vises meget fint i åbningsnummeret, hvor en stille og næsten fin guitar ledsager en let brølende vokal, mens trommerne bare pisker derudaf i højt tempo. Vokalen skærpes et par steder, men ellers eksisterer de to modsætninger fredeligt side om side. På et tidspunkt falder trommerne til ro, og den rå vokal udskiftes med en ren og blød version, inden der vendes tilbage til udgangspunktet.
I de tre følgende numre benytter bandet sig af stort set de samme tiltag; de eneste forskelle ligger i varigheden af hhv. de vilde og de melodiske dele. Og netop fordi nogle af de stille passager strækker sig pænt langt, er Black Metal betegnelsen ikke helt dækkende, derfor er der også angivet en Post-sektion.
Tager man numrene hver for sig, er de udmærkede, men fire af slagsen efter næsten samme opskrift er lidt for fantasiløst; her burde Lamprecht og Oakes have smidt lidt flere ideer i gryden.

Tracklist:
1. All Nights Belong to You
2. In Acclamation
3. Empyrean
4. The Garden
Samlet spilletid: 35:01

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Constellatia
  • Album titel: The Language of Limbs
  • Karakter: Karakter: 3.0
  • Pladeselskab: Season of Mist
  • Samarbejdspartner: Season of Mist
  • Genre: Black Metal, Post Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.