fbpx

Children of Bodom - Hexed

Children of Bodom - Hexed

Selvom Children of Bodom har nået sølvbryllupsalderen, er det kun anden gang, de optræder i min anmelderstak. Det sker med bandets tiende album, ”Hexed”, som samtidig er første fuldlængde med den nye guitarist Daniel Freyberg.

Umiddelbart er der ikke så meget nyt under solen, for de finske veteraner lægger ud i den vante stil: Højt tempo, masser af fængende guitarmelodier suppleret med keyboards og en dejligt rå vokal leveret af bandets hovedmand, Alexi Laiho. Sådan forløber albummets fire første numre og viser, at de stadig formår at blande energi og melodi på en overbevisende måde. Men fire numre i samme stil er også nok, så heldigvis er resten af ”Hexed” mere blandet: ”Kick in a Spleen” er mere vred og mindre melodisk, ”Relapse (The Nature Of My Crime)” har et fedt drive med Laiho i topform, og ”Say Never Look Back” har ekstra kant trods det melodiske indhold.

Men man skal passe på med af undervurdere energien i Children of Bodoms musik – den ikke-aggressive produktion runder en del kanter af, men musikken besidder ret så meget power – jeg kan forestille mig, at de er rigtig skarpe i live-sammenhæng. Og trods et par numre som træder vande, fremstår ”Hexed” som en udmærket samling numre fra den melodiske side af Death Metal spektret.

Tracklist:
1. This Road
2. Under Grass And Clover
3. Glass Houses
4. Hecate's Nightmare
5. Kick in a Spleen
6. Platitudes And Barren Words
7. Hexed
8. Relapse (The Nature Of My Crime)
9. Say Never Look Back
10. Soon Departed
11. Knuckleduster
Samlet spilletid: 44:41

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.