fbpx

Carnifex - Graveside Confessions

Carnifex - Graveside Confessions

“Graveside Confessions” er det 8. studiealbum fra amerikanske Carnifex. Det indeholder hele 12 nye numre samt genindspilning af 3 tracks fra bandets debutalbum ”Dead In My Arms” for at markere, at det udkom for 15 år siden. Samtidig er det første udspil siden guitaristen Jordan Lockrey trådte ud af bandet sidste år; hans position har man valgt ikke at genbesætte.
Ændringen har ikke umiddelbart ændret noget hos bandet; de fortsætter den stil, jeg tidligere har mødt hos dem. Den er bygget op om en knaldhård kerne af hamrende Death Metal, som
Scott Ian Lewis giver ekstra kant med sin vokal, der består af lige dele growl, skrig og hvæs. Som et ekstra krydderi har man hentet en del guitararbejde fra Black Metal; det trækker helheden i retning af mørket. Samtidig høres uventede instrumenter som klaver og strygere, men de benyttes så elegant, at de tilfører melodi uden, at der på noget tidspunkt savnes hårdhed.
Og så er der de 3 genindspilninger, der alle nyder godt af en meget bedre produktion end i originaludgaven. Til gengæld varierer de meget i kvalitet, for hvor ”Collaborating Like Killers” rykker virkelig fedt, kniber det for de to andre tracks at overbevise mig om, at de hører hjemme på albummet. Og det er ærgerligt, for selvom albummet er fint varieret, ender det med at blive en tand for langt – her havde mindre været mere.

Tracklist:
1. Graveside Confessions
2. Pray For Peace
3. Seven Souls
4. Cursed
5. Carry Us Away
6. Talk To The Dead
7. January Nights
8. Cemetery Wander
9. Countess Of Perpetual Torment
10. Dead Bodies Everywhere
11. Cold Dead Summer
12. Alive For The Last Time
13. Collaborating Like Killers - (Graveside Edition)
14. My Heart In Atrophy - (Graveside Edition)
15. Slit Wrist Savior - (Graveside Edition)
Samlet spilletid: 63:11

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.