fbpx

Burning Witches - Dance With The Devil

Burning Witches - Dance With The Devil

Det går stadig fremad i lyntempo for Burning Witches; kun godt fem år efter de startede, udsender de det tredje studiealbum. Oveni kommer endda en liveudgivelse, så schweizerne hviler ikke på laurbærrene. Til gengæld er der en udskiftning i besætningen siden sidst, idet Laura Guldemond har overtaget frontvokalen.
Hun passer stemmemæssigt perfekt ind i bandet traditionelle Heavy Metal, for hun både at synger pænt og rent, men kan både brøle og hvine, når musikken kræver det. Og det gør den, for Burning Witches fortsætter deres traditionelle fortolkning af Heavy Metal, hvor navne som Judas Priest og Saxon helt sikkert har været på playlisten under medlemmernes musikalske opvækst.
Inspirationen er omsat til 11 egne numre, som følger bandets tidligere stil, så der både er udmærkede guitarriffs og iørefaldende omkvæd. Og så virker bandet mere afslappede end på forgængeren ”Hexenhammer”, hvor de var lidt overtændte og krampagtige – det giver mere ro. Desværre flytter det ikke kvaliteten meget over middel, for selv om materialet fungerer fint, efterlader det ikke noget blivende indtryk. Det fornemmer man måske også i bandet, siden man har allieret sig med selveste Ross The Boss i den afsluttende version af Manowar-klassikeren ”Battle Hymn” – en udgave, der meget sigende er okay, men ikke særligt personlig.

Tracklist:
1. The Incantation
2. Lucid Nightmare
3. Dance With The Devil
4. Wings Of Steel
5. Six Feet Underground
6. Black Magic
7. Sea Of Lies
8. The Sisters Of Fate
9. Necronomicon
10. The Final Fight
11. Threefold Return
12. Battle Hymn
Samlet spilletid: 52:04

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Burning Witches
  • Album titel: Dance With The Devil
  • Karakter: Karakter: 3.0
  • Pladeselskab: Nuclear Blast Records
  • Samarbejdspartner: Nuclear Blast Records
  • Genre: Heavy Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.