fbpx

Bottomless - Bottomless

Bottomless - Bottomless

Line-uppet for Bottomless blev komplet i 2018, da bassisten Sara Bianchin stødte til guitaristen Giorgio Trombino og trommeslageren David Lucido; alligevel tvang medlemmernes forskellige forpligtigelser til udsættelse af indspilningerne til bandets første album. Men nu er det her, opkaldt efter bandet selv.
Når man kalder sit projekt for Bottomless, er det ingen overraskelse, at indholdet i høj grad består af Doom Metal, men helt bundløs er musikken ikke. De tre italienere fremhæver Black Sabbath som deres største inspirationskilde, så musikken er også kraftigt farvet af de old school elementer, der hører til Stoner Metal.
Med de rammer kunne man frygte, at Bottomless ville være endnu en klon af mestrene, men det er ikke tilfældet – Debutalbummet indeholder mange personlige elementer. Først og fremmest forsøger Trombino ikke at kopiere Iommis måde at skabe riffs på; i stedet går han egner veje, som når han bruger to guitarer i åbningsnummeret, eller når han lader den seksstrengede hvine i bedste Hendrix-stil i ”Vestige”. Samtidig ligger Trombinos vokal med sin meget rene og klare tone temmelig langt fra Ozzys ditto.
Jeg må indrømme, at jeg ofte løber sur i det, når jeg anmelder Doom-udgivelser, fordi genren ofte mangler ideer. Her markerer ”Bottomless” en behagelig undtagelse, for indholdet er både selvstændigt, interessant og medrivende. Derfor er det kun en formkrise mod slutningen, der lægger en dæmper på karakteren.

Tracklist:
01. Monastery
02. Centuries Asleep
03. Bottomless
04. The Talking Mask
05. Ash
06. Losing Shape
07. Loveless Reign
08. Vestige
09. Cradling Obsession
10. Hell Vacation
Samlet spilletid: 46:29

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Bottomless
  • Album titel: Bottomless
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: Spikerot Records
  • Samarbejdspartner: All Noir
  • Genre: Doom Metal, Stoner

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.