fbpx

Beyond Dawn - The Righteous Underground

Beyond Dawn - The Righteous Underground

Fra starten i 1990 og frem til bandets sidste album ”Frysh” i 2003 var norske Beyond Dawn en størrelse i konstant bevægelse og hele tiden i musikalsk forandring. Derfor vekslede både udtryk og stilretning fra album til album, og de 5 styk, det blev til, indeholdt både elementer af Goth- og Doom Metal for at ende i ren Electronica. Denne bredde forsøger Duplicate Records nu at indfange på et dobbeltalbum, som med en samlet spilletid på mere end 2 timer må siges at være temmelig omfattende. Det skyldes ikke mindst, at en del af numrene ikke tidligere har været udgivet.
Det er måske årsagen til, at indholdet ikke spænder helt så vidt som indledningen kunne antyde, for især den Doom-mæssige tyngde glimrer ved sit fravær. I stedet befinder hovedparten af numrene sig i området mellem dyster Rock og Goth, så det er halvmørke stemninger, der præger lydbilledet. Musikken er lidt tilbageholdende, hvilket giver plads til en vokal, som veksler mellem det dystre og det lettere teatralske – det passer fint til stemningen, men er ikke særlig spændende. Det går lidt bedre når Beyond Dawn trækker de elektroniske elementer frem, for de giver ikke blot mere stemning, men også mere melodi.
Alligevel kan denne opsamling ikke imponere, for 25 numre og en meget lang spilletid står slet ikke mål med den musikalske oplevelse ved at lytte albummet igennem. Der sker simpelthen for lidt, så når pladeselskabet skriver, at de kun har valgt de bedste numre ud af en kæmpe samling, er jeg taknemmelig for, at jeg ikke skal lytte til de fravalgte.

Tracklist:
Disc 1
1. I Am A Drug (alternative mix)
2. Breathe The Jackal (demo)
3. Chains (demo)
4. Dream Power Fading (demo)
5. Three Steps For The Chameleon (demo)
6. Stuck (demo)
7. Resemblance (demo)
8. When Beauty Dies (original version)
9. Storm (demo)
10. Alice (live)
11. Life's Sweetest Reward (live)
12. I Am A Drug (demo)

Disc 2
1. Strange Relief - The New Men Mix (edit)
2. 26 On 26 (demo)
3. Increasing The Gravity (alternative mix)
4. Sun Coming Up (demo)
5. Cigarette (alternative mix)
6. Certain Qualities (alternative mix)
7. Aagé (alternative mix)
8. Addictions Are Private (alternative mix)
9. Maybe Deeper (live)
10. The Right People (live)
11. Facing The Animals (rehearsal)
12. Far From Showbiz (rehearsal)
13. Among The Sedatives (Verbose Mix)

Samlet spilletid: 127:55

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Beyond Dawn
  • Album titel: The Righteous Underground
  • Karakter: Karakter: 2.5
  • Pladeselskab: Duplicate Records
  • Samarbejdspartner: Demonhood Productions
  • Genre: Gothic Metal, Electronic

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.