fbpx

Benighted - Obscene Repressed

Benighted - Obscene Repressed

De senere år har været ret turbulente for franske Benighted med mange udskiftninger, så sangeren Julien Truchan nu er det eneste tilbageværende originale medlem. Alligevel ser man fremad med udgivelse af studiealbum nummer 9.
Hvis man på noget tidspunkt har tvivlet på, om Benighted ville være i stand til at holde niveauet fra tidligere, så bliver man hurtigt beroliget: ”Obscene Repressed” byder igen på en blanding af Dødsmetal og Grind Metal, og man holder det kendte niveau – både når det gælder rå power, og når det gælder numrenes kvalitet. Her er Truchan det naturlige midtpunkt, når han synger, brøler, growler eller slår over i bree vokal, alt imens musikken fyres af i vildt opskruet tempo omkring ham.
Det høje tempo har altid været et kendetegn for Benighted, og det holder de fast i – her går det virkelig stærkt. Men da et helt album med gashåndtaget i bund ville være dræbende, er det rart at franskmændene også varierer tempoet hen gennem de enkelte numre; der bliver ind imellem plads til at trække vejret, ligesom der her og der suppleres med lidt groove.
Sammen med den pænt varierede vokal giver det et album, der trods det meget høje energiniveau uden problemer kan lyttes igennem trods en spilletid på den anden side af 40 minutter – det er ikke standard for genren.

Tracklist:
1. Obscene Repressed
2. Nails
3. Brutus
4. The Starving Beast
5. Smoke Through The Skull
6. Implore The Negative
7. Muzzle
8. Casual Piece Of Meat
9. Scarecrow
10. Mom, I Love You The Wrong Way
11. Undivided Dismemberment
12. Bound To Facial Plague
13. The Rope
14. Get This (Slipknot Cover)
Samlet spilletid: 43:03

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Benighted
  • Album titel: Obscene Repressed
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: Season of Mist
  • Samarbejdspartner: Season of Mist
  • Genre: Death Metal, Grind, Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.