fbpx

Beneath The Silence - Phoenix Fremhævet

Beneath The Silence - Phoenix

Da jeg i 2016 anmeldte EP’en ”Meant for the Clouds” fra Aarhusianske Beneath The Silence, blev der både uddelt roser og tidsler til indholdets fortolkning af Melodisk Metal. Hvor meget de har flyttet sig siden da, kan jeg checke nu, da efterfølgeren ”Phoenix” er sluppet løs.

Her starter bandet som jeg husker dem; musikken er tung og fint markeret, men det melodiske og Mette Hessellunds vokal drejer hurtigt udtrykket i retning af Evanescence. Men når man lytter videre står det hurtigt klart, at Beneath The Silence er andet og mere end en Evanescence-klon.

Vokalen vedbliver at minde om Amy Lees, men musikken er mere teknisk betonet og rytmisk varieret end hos amerikanerne; her er det nærmere et navn som Meshuggah, der trænger sig på, heldigvis uden at det bliver så ekstremt som hos svenskerne.

På positivsiden ligger også den fine produktion, som lader alle instrumenter stå klart, men frem for alt er der bedre balance mellem tingene end sidst. Det melodiske har fået lidt mere plads, men samlet set er numrene stærkere og mere spændende at lytte til. Resultatet er, at mine gennemlytninger har efterladt mig i en positiv stemning, og spørgsmålet er, om ikke det næste udspil fra Beneath The Silence skal være et fuldlængde album – i mine ører er Aarhusianerne klar til det.

Tracklist:
1. From The Inside
2. Ashes
3. Can You Hear Me
4. Break The Circle
5. Hate Me
Samlet spilletid: 20:33

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Beneath The Silence
  • Album titel: Phoenix
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Samarbejdspartner: Prime Collective
  • Genre: Melodic, Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.