fbpx

Beheaded - Beast Incarnate

Beheaded - Beast Incarnate

Fem år er der gået siden det seneste album fra Beheaded; en tid som malteserne har brugt på at indsluse to nye medlemmer (Davide Billia på trommer og Simone Brigo på guitar), men også på nyt materiale. Resultatet af anstrengelserne foreligger nu i form af albummet ”Beast Incarnate”.

Og det er virkelig et bæst, der er sluppet løs, for Beheaded fortsætter deres meget brutale fortolkning af Death Metal. Nu er genren i sig selv brutal, så man kan spørge sig selv om, hvad der hæver musikken en tak på dén skala? Ser man på numrenes enkeltdele, er der ikke de store overraskelser: Tempoet er højt, og der bliver virkelig fræset igennem; samtidig lægger rytmesektionen en rigtig massiv bund, hvor især stortrommerne bliver straffet. Sangeren Frank Calleja growler og brøler dybt, men uden ret meget variation, der er mest af alt tale om en entonet vokal. Alle disse enkeltdele kan man finde i større eller mindre grad hos de fleste af genrens repræsentanter, så det er helheden, der gør udslaget. Beheaded har valgt at sammensætte tingene på en meget kompakt måde, der gør de enkelte numre meget ens, og samtidig giver en lukkethed, der gør dem svære at få hul på. ”The Black Death” er undtagelsen, der bekræfter reglen; nummeret er tungt og langsommere end de andre tracks, og indeholder flere melodiske guitarparter.

Jeg er normalt meget glad for de mere ekstreme sider af Metal, men her trigger det mig ikke. Det massive udtryk gør albummet unuanceret, og jeg kommer hurtigt til at kede mig. Det er grunden til, at karakteren ikke kommer over OK niveau.

Tracklist:

1. Beast Incarnate
2. The Horror Breathes
3. Crossing the House of Knives
4. Reign of the Headless King
5. The Black Death
6. Cursed Mediterranean
7. Fid-dlam ta' dejjem
8. Punishment of the Grave
Samlet spilletid: 40:05

 

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Beheaded
  • Album titel: Beast Incarnate
  • Karakter: Karakter: 3.0
  • Pladeselskab: Unique Leader Records
  • Samarbejdspartner: Earsplit PR
  • Genre: Death Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.