fbpx

Battle Beast - No More Hollywood Endings

Battle Beast - No More Hollywood Endings

Det er efterhånden tredje gang, jeg kaster mig ud i en anmeldelse af et album fra Battle Beast; hvor ”Battle Beast” fra 2013 var en stor skuffelse, så viste ”Bringer of Pain” fire år senere sig som en mere gennemført præstation. Spørgsmålet er så, om finnerne kan fortsætte den positive udvikling med ”No More Hollywood Endings”.

Udgangspunktet er det samme som før, for de fastholder stilen med arrangementer drevet af store mængder keyboards som support til Noora Louhimos rene vokal. Guitarerne hører man til gengæld ikke så meget til, de er næsten begravet i den omkringliggende musik. Som så ofte inden for genren er produktionen rund og blød – absolut ingen skarpe kanter dér.

Selv om ”Piece Of Me” og ”The Golden Horde” byder på udmærket melodisk Metal, så spilles alt lige efter bogen og er næsten blottet for selvstændig tænkning. Så selv om Louhimo igen synger både rent og flot, kan det ikke skjule at numre som ”Eden” og ”Unfairy Tales” kun befinder sig millimeter over MGP-niveau. Og sådan som ”The Hero” vælter sig i 80’er synth drums, så jeg ikke havde været overrasket hvis der havde været gæstevokal af Bonnie Tyler…
Det bringer mig tilbage til det indledende spørgsmål, som jeg desværre må besvare med et rungende NEJ! Albummet er en overproduceret og skuffende stangvare, som næsten er glemt inden man er kommet igennem det.

Tracklist:
1. Unbroken
2. No More Hollywood Endings
3. Eden
4. Unfairy Tales
5. Endless Summer
6. The Hero
7. Piece Of Me
8. I Wish
9. Raise Your Fists
10. The Golden Horde
11. World On Fire
Samlet spilletid: 53:29

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.