fbpx

Avantasia - Ghostlights Fremhævet

Avantasia - Ghostlights

Det er ikke mange der kan prale af, at deres sideprojekt har ført til syv albums. Det er ikke desto mindre hvad Tobias Sammet’s Avantasia har opnået, hvor bandet netop har smidt deres seneste værk ”Ghostlights” på gaden.

Pladen lægger ud med ”Mystery Of A Blood Red Rose” som på trods af, at det er ganske iørefaldende samtidig er lidt for ordinært. Skuffelsen forstummer dog hurtigt med det efterfølgende 12 minutter lange ”Let The Storm Descend Upon You” hvor Jorn Lande (Jorn, ex-Masterplan) og vores egen Ronnie Atkins fra Pretty Maids gæster på vokal. Nummeret er langt bedre end åbningsnummeret, og rocker og gynger godt ”the Avantasia way” med fede varierede kompositioner.

”Seduction Of Decay” skiller sig også ud på den særdeles positive måde – tungt, med et orientalt touch og glimt af det bedste fra Avantasia med intet mindre end Geoff Tate (ex-Queensryche) på vokal, og han synger som sædvanlig blændende. Det samme niveau kan man finde i mere eller mindre grad på resten af pladen, hvor der samtidig bliver fyret nogle ret så fede soloer af, samt masser af gæstevokal fra kendte navne som Marco Hietala (Nightwish), Michael Kiske (Unisonic, ex-Helloween) og Sharon del Adel (Within Temptation), så det er kendte kræfter vi har med at gøre.

”Ghostlights” er måske knapt episk som tidligere materiale, men numrene er virkelig velskrevne, og det hele lugter langt væk af talent! Det er et langt stykke musik på hele 70 minutter, så det er ikke et album der er let fordøjeligt, men giver man det tid, er der masser af lækkerier at finde, og fans af bandet går ikke fejl i byen. Selvom en Rock-Opera normalt ikke er det, jeg er mest begejstret for, vil jeg hermed citere noget fra presse-info’en....Avantasia har nok aldrig været bedre!

Tracklist:
1. Mystery Of A Blood Red Rose 3:51
2. Let The Storm Descend Upon You 12:10
3. The Haunting 4:42
4. Seduction Of Decay 7:18
5. Ghostlights 5:45
6. Draconian Love 4:59
7. Master Of The Pendulum 5:04
8. Isle Of Evermore 4:29
9. Babylon Vampyres 7:13
10. Lucifer 3:51
11. Unchain The Light 5:06
12. A Restless Heart And Obsidian Skies 5:53
Samlet spilletid: 70:28

 

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.