fbpx

Arvas - Black Path

Arvas - Black Path

Norske Arvas har rødder tilbage til 1990’erne, hvor bandet eksisterede under navnet Örth. Efter dette band blev opløst i 1999, gik der nogle år før hovedmanden V-Rex genstartede det hele under navnet Arvas. I 2009 udkom bandets første album, og siden er der kommet yderligere tre med kun to års mellemrum.

På bandets Facebookside angives stilen som 666% Black Metal, så mine forventninger var på forhånd vendt i retning af klassisk Sort Metal. Og den leverer Arvas med eftertryk! Med den power der fyres af i de første numre skulle man næsten tro, at nordmændene var vendt tilbage fra en lang pause, og lige skulle vise, at de stadig er rå. Først i ”Unhallowed Grace” dukker der små bidder af melodi op i den voldsomme flod af buldrende Metal; nummeret har et groove der minder lidt om Satyricon.

Ellers er der ikke mange lighedspunkter med landsmændene, for Arvas satser hårdt på en lidt rodet og meget brutal kerne i numrene. Den får support fra nogle få melodisle elementer, disse gør ”I Am Thy Grief”, ”Hellhunt” og ”Murder Is Patience” til mine favoritter på ”Black Path”. En spøjs detalje er, at vokalen ikke er placeret fremme i lydbilledet, men i stedet må kæmpe med instrumenterne for at blive hørt. Det gør numrene ret ens, og det er mit problem med albummet: Trods en kompromisløs stil og et par højdepunkter er der for lidt dybde i helheden til at rykke for alvor.

Tracklist:
1 Blackpath
2 Ferocious Stigma
3 Unhallowed Grace
4 I Am Thy Grief
5 Hellhunt
6 In Solitude I Dwell
7 This Scarred Soul
8 Murder Is Patience
9 Bergdjävul
10 For The Fallen Shall Arise
11 Evil (Tribute to Mercyful Fate)
Samlet spilletid: 48:01

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Arvas
  • Album titel: Black Path
  • Karakter: Karakter: 3.5
  • Pladeselskab: Mighty Music
  • Samarbejdspartner: Target Group
  • Genre: Black Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.