fbpx

Apophis - Excess

Apophis - Excess

Trods en karriere, der spænder mere end 30 år, er det nok de færreste udenfor hjemlandet Tyskland, der genkender navnet Apophis. Efter en række albums i 1990´erne, er det kun blevet til et enkelt efter årtusindskiftet men det ændres til to med udgivelse af "Excess".
Der lægges ud med titelnummeret, som kombinerer klassiske duga-rytmer, tempo og en brølende vokal – Umiddelbart helt efter bogen, men via tremoloanslag, udmærkede baggrundsvokaler og en guitarduel i soloen formår tyskerne at stikke positivt ud fra mængden.
Den glimrende start følges op med mere af samme skuffe; i de følgende numre bruges de førnævnte elementer til at skabe Dødsmetal efter mere eller mindre klassisk opskrift. Kvaliteten af de enkelte brikker i puslespillet varierer, men det samlede niveau er gennemgående højt, med den rette blanding af energi og bredde.
Det positive indtryk fortsætter, indtil vi når frem til de sidste to numre: ”The Show Is Over” er desværre en meget passende titel, for her kniber det voldsomt for Apophis at sætte sit personlige præg på begivenhederne – En tendens, der understreges i det direkte kedelige slutnummer.
Heldigvis har bandet inden da samlet tilstrækkeligt med point til, at jeg kan give albummet en anbefaling med på vejen; hvis du er til varieret Dødsmetal med melodisk indhold, er "Excess" værd at give et lyt.

Tracklist:
1. Excess
2. The End Of The Path
3. Every Single Stab
4. Metamorphosis
5. Forgive Yourself
6. Dust In The Sand
7. The Show Is Over
8. Temptations

Samlet spilletid: 45:44

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Apophis
  • Album titel: Excess
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: Massacre Records
  • Samarbejdspartner: Massacre Records
  • Genre: Death Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.