fbpx

Aoratos - Gods Without Name

Aoratos - Gods Without Name

Amerikaneren Kyle Spanswick er en travl herre når det gælder om at udgive musik; både under eget navn og kunstnernavnet Naas Alcameth har han udgivet talrige albums. Mandens nyeste projekt hedder Aoratos, hvor han sammen med guitaristen Nox Corvus, trommeslageren Menthor og sangerinden Chthonia begiver sig ud i nye musikalske opgaver.

Som med de øvrige projekter som Akhlys og Nightbringer er det også denne gang Black Metal, der er på programmet – og det går ikke stille af.

Den instrumentale intro starter ganske vist roligt, men den bliver snart truende, og i numrene herefter skrues der voldsomt op for tempoet. Musikken er opbygget traditionelt for genren, så de blastende trommer følges af fræsende guitarer og en vokal, som bygger på lige dele hvæs, brøl og skrig. Det fungerer rigtig godt, men problemet med det høje tempo er, at man bliver en smule ”fartblind”, så man ikke opfatter hvor hurtigt det går. Derfor er det rart med de langsommere passager, der er lagt ind i numrene.

Hvis Aoratos havde ladet det være ved det helt basale, var jeg hurtigt kørt træt, men Alcameth er en erfaren herre. Derfor har han tilføjet mørke synth-elementer, der fungerer som et truende bagtæppe i numrene. Det hæver oplevelsen, så ”Gods Without Name” kan hive fire stjerner hjem.

Tracklist:
1. Parallax I
2. Holy Mother of Terror
3. Of Harvest, Scythe and Sickle Moon
4. Gods without Name
5. Thresher
6. The Watcher on the Threshold
7. Prayer of Abjection
8. Dread Spirit of the Place
9. Parallax II
Samlet spilletid: 44:51

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Aoratos
  • Album titel: Gods Without Name
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: Debemur Morti Productions
  • Samarbejdspartner: Debemur Morti Productions
  • Genre: Black Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.