fbpx

Antigama - Depressant

Antigama - Depressant

Polen er nu ikke et land der er kendt for at producere metal af en ringe kaliber. De har jo produceret fantastiske bands som Vader, Decapitated og Behemoth, der alle sammen har gået hen og opnået kæmpe succes med deres musik. Men hvis du nu spørger mig om hvordan den polske Grindcore scene har klaret sig, ville jeg nok sige ingen idé. Nu skal jeg så tage hul på polsk Grindcore, og heldigvis er genren ikke noget nyt for mig, da jeg har været en dedikeret Grindcore fanatiker i mange år nu. Antigama er et band som jeg aldrig har hørt om, men alligevel har de formået at have næsten tyve år på bagen og er klar med deres ottende studiealbum, Depressant.

Nu er det, som karakteriserer Grindcore, jo utrolig kaotiske passager og meget korte sanglængder. Vi følger i hvert fald rutinen her hos Antigama, og på de to første numre Empty Paths og Anchors bliver brutaliteten skruet på elleve og der findes ingen udvej. Desværre er tilfældet sådan for Antigama at de leverer nemlig ikke noget originalt eller nyskabende. De holder sig fastlåst i hvad der kan betegnes som Grindcore, og ender faktisk med at spænde ben for sig selv i deres sangskrivning og faktisk kede deres lytter ihjel. Et gennemgående tema, der er til at finde næsten hele albummet igennem, er den førnævnte ensformige sangskrivning, og specielt på de to første numre kunne jeg ikke helt kende forskel. Jeg tænkte under første nummer at det havde været i gang i lang tid, men blev overrasket da jeg fandt ud af at vi midtvejs i andet nummer, da allerede lød som det første nummer. Hvis der skal være et decideret højdepunkt for mit vedkommende, så havde det nok været titelnummret på albummet Depressant. Her bliver det nemlig rimelig Sludge/Industrial agtigt. Her kunne jeg godt fornemme en hvis Godflesh vibe, men der er desværre heller ikke mere i det end det ene nummer.

Det er desværre sådan det fungerer på det meste af albummet med, at der er sange der simpelthen ikke bryder normerne for hvad Grindcore er og skal forstille. De spiller det lidt for elitære kort for ofte og det stopper med at være sjovt meget hurtigt. En skuffelse uden lige.

1.Empty Paths 02:21
2.Anchors 02:17
3.Division of Lonely Crows 02:17
4.Now 01:52 video
5.Room 7 02:34
6.Depressant 04:32
7.Shut Up 03:01

 

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Antigama
  • Album titel: Depressant
  • Karakter: Karakter: 1.5
  • Pladeselskab: Relapse Records
  • Samarbejdspartner: Petting Zoo
  • Genre: Grindcore

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.