fbpx

Fleshgod Apocalypse - Agony

Fleshgod Apocalypse - Agony

Som et lyn fra en klar himmel dumper det seneste værk fra det italienske band Fleshgod Apocalypse ned i min turban, og nørj hvor er jeg glad for, at netop jeg får chancen for at anmelde ”Agony”, som skiven hedder.
Fleshgod Apocalypse har et album, en EP, en split og en demo på samvittigheden, og jeg har absolut intet kendskab til noget som helst af det. Det skal der laves om på, for ”Agony” er et af den slags værker, man ikke kan lægge fra sig. Stilen er utroligt velspillet og klinisk stramt death metal. Der er så lagt endnu et lag på i form af et symfonisk tilsnit. Desværre ikke et rigtigt symfoniorkester… Blot samples, men det er ikke helt ulig det, som Dimmu Borgir førhen har præsteret. Her er der blot ikke plads til black metal-dværge, blod, vanskabninger eller over-nittede kostumer. Næh, her er der nemlig jakkesæt og gusten make-up. Image betyder meget i dagens musik, men jeg er ret sikker på, at Fleshgod Apocalypse klarer sig uden den fysiske fremtoning.
Numrene er nærmest lagt oveni hinanden, så der slet ingen stilhed er mellem numrene, hvilket giver en form for opera/symfonisk kant, og lytteren får nærmest ingen tid til at trække vejret i. Det eneste og mest markante sted der faktisk er stilhed, er mellem titelnummeret og bonustracket ”Heartwork”, der er et glimrende forsøg på at gøre Carcass-nummeret deres eget, hvor de symfoniske elementer virkelig får spillerum, og gør sig gældende. Det lykkes til UG!
Udover de sindssygt velspillede trommer, den fede men noget underproducerede gustne vokal, de fede guitarer og til sidst den, desværre, uhørbare bas, eksperimenterer Fleshgod Apocalypse også med vokalen. Der er således en ikke helt uanseelig del ren vokal. Tilvænning er kodeordet for mit vedkommende, men det er blevet langt bedre nu, end det var da jeg første gang smed skiven i afspilleren. Da fremstod den skinger og til tider halv-falsk. I et par numre er der sågar en kvindelig vokal, og så er vi sgu henne hvor jeg personligt er ved at stå af, men de får alligevel lige skrabet den i land. Nok fordi den kvindelige vokal benyttes de rigtige steder, og passer rigtig godt ind i de sekvenser, den benyttes i. I ”The Egoism”, hvor den understøttes af et rullende piano, er det faktisk rigtig fedt!
Numre er der nok af… 10 faktisk, og de er alle af meget høj klasse. Tempoet varieres knapt så meget udover i nummeret ”The Forsaking”, men det gør intet, når musikken har så vidt et udtryk, som her er tilfældet. Jeg må indrømme, at det noget specielle udtryk skulle bruge tid på at bundfælde sig, men tiden jeg har investeret lønner sig nu; ”Agony” er tæt på mesterværks-status. Det er lidt som om en ny verden er åbnet for mig, og jeg synes, jeg kan finde nye udtryk og detaljer for hver gang jeg hører ”Agony”. Jeg bliver jo nødt til fluks at dykke ned i bagkataloget, men ser virkelig også frem til, hvad de gæve italienere finder på næste gang!

Årest album?

Måske!!

Tracklist:
01: Temptation
02: The Hypocrisy
03: The Imposition
04: The Deceit
05: The Violation
06: The Egoism
07: The Betrayal
08: The Forsaking
09: The Oppression
10: Agony
11: Heartwork (Bonus Track)

Total Spilletid: 54:16 Minutter

 

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Fleshgod Apocalypse
  • Album titel: Agony
  • Karakter: Karakter: 5.5
  • Pladeselskab: Nuclear Blast Records / Warner Music
  • Samarbejdspartner: Warner Music
  • Genre: Death Metal, Symphonic

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.