fbpx

Aborted - Termination Redux Fremhævet

Aborted - Termination Redux

Det er fantastisk som brutal musik kan give lytteren sjælefred: I intronummeret på den nye EP fra Aborted fortæller en diabolsk stemme, at ”… Hell is only a word, reality is much, much worse … Now let me show you…”

Hvis det der følger i form af ”Termination Redux” er værre end helvede, har jeg intet at frygte – jeg synes det er fedt! Nummeret indeholder den samme type ultraskarpe Dødsmetal, som Aborted har været kendt for i efterhånden mere end 20 år: Højt tempo, virkelig hårde hug i strengende og Sven de Caluwés lækkert brølende vokal. Oveni kommer så et veritabelt bombardement af trommer, der bare er guf for en bassdrum sucker som mig.

Jeg er ofte blevet skuffet når bands udsender EP’er som en livstegn der indikerer, at der er et fuldlængde album på vej, men denne gang klager jeg ikke. For selv om de efterfølgende 3 numre ikke helt har samme kvalitet som starten, så er deres brutale væsen tilstrækkeligt medrivende til, at det er en fornøjelse at lade dem angribe sanserne i de godt 15 minutter, EP’en varer.

Et kvarters musik er ikke overvældende meget, men her fungerer det som en glimrende appetitvækker til Aborteds næste album – jeg holder i hvert fald øje med det.

Tracklist:
1. Liberate Me Ex-Inferis
2. Termination Redux
3. Vestal Disfigurement upon the Sacred Chantry
4. Bound in Acrimon
5. The Holocaust Re-Incarnate
Samlet spilletid: 15:17

 

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Aborted
  • Album titel: Termination Redux
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: Century Media Records
  • Samarbejdspartner: Century Media Records
  • Genre: Death Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.