fbpx

Abinchova - Weltenwanderer

Abinchova - Weltenwanderer

Abinchova kommer fra Schweiz, hvor bandet blev dannet i 2009. Emnet for denne anmeldelse er bandets tredje album, som man har givet titlen ”Weltenwanderer”. Som det efterhånden sker for mange bands, har også Abinchova financieret deres udspil via en crowdfunding kampagne.

Musikalsk er det en melodisk variant af Dødsmetal, som står på programmet; der er udmærket power i guitarer og rytmesektion, og frontmanden Arnaud Hilfiker supplerer med en grumt brølende vokal. Energien får dog slebet de skarpeste kanter af via en blød produktion, ligesom melodiske guitarer trækker i retning af det pæne. Det samme gør Nora Lang; hun har en ren og klar stemme, som kører parløb med Hilfikers og skaber et klassisk grum vokal / ren vokal set-up. I tilgift spiller hun violin, hvilket giver numrene en fin stemning.

På papiret er der således basis for at skabe noget specielt, men det sker ikke rigtigt. I de fleste numre har man satset på det sikre, og det er ikke nok med den snert af Folk, som violinen bidrager med. Samtidig er der flere numre, hvor melodierne er uinteressante, det lægger en dæmper på oplevelsen. Titlerne har ellers referencer til middelalderens folklore, men det passer kun delvist til opsætningen, trods violinen. Her fungerer det bedre at gå all-in som f.eks. landsmændene fra Eluveitie - Abinchowa kommer lidt på mellemhånd med deres stil. Jeg ender med at konstatere, at Abinchowa ikke udnytter deres chancer fuldt ud, og så ender albummet som en mellemgod sag.

Tracklist:
01. Präludium
02. Weltenwanderer
03. Lichtfänger
04. Schatzhüter
05. Eulenmann
06. Gewässerdieb
07. Nachtlied
08. Gestaltenwandler
09. Liedermacher
10. Pestwind
11. Tannkönig
12. Adlermädchen
13. Sennenpuppe
Samlet spilletid: 52:31

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Abinchova
  • Album titel: Weltenwanderer
  • Karakter: Karakter: 3.0
  • Pladeselskab: Massacre Records
  • Samarbejdspartner: Massacre Records
  • Genre: Death Metal, Melodic

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.