fbpx

9000 John Doe - Redneck Is The New Black Fremhævet

9000 John Doe - Redneck Is The New Black

Da 9000 John Doe debuterede med ”Roll With It Or Get Rolled Over” i 2011, skete det under betegnelsen Hillbilly Hardcore. Hvis man dengang gik glip af hvad dén stil indeholder, er der en ny chance nu, hvor Aalborg-gutterne vil overbevise verden om, at Redneck er det nye sort.

Det sker med en omgang Hardcore, der veksler mellem åbningsnummerets metalliske kant og det mere groovy i ”Did She Say That” og ”Like a Cannonball”. Der er hele tiden masser af energi i sagerne, ikke mindst takket være den aggressive vokal, der både indeholder skrig og growl. Samtidig passer produktionens lidt rå natur fint til musikkens karakter.

Men selv om musikken rykker godt, så er det tydeligt, at 9000 John Doe ikke er et band der tager sig selv højtideligt. Det høres tydeligt i ”Black Heart”, som foruden lækre Thrash-elementer indeholder en alternativ måde at tælle på, og det meget energiske ”Country Zombie”, hvor Jonny Hefty supplerer de seje guitarer med Rap-indlæg, så der fremkommer en gennemført partystemning. Men det bliver ikke for meget, for den lette stemning overskygger ikke numrenes kvaliteter.
Godt nok kan indholdet ikke leve op til titlens omtale af det nye sort, men det er ærlig omgang, som fungerer bedre end jeg på forhånd havde regnet med.

Tracklist:
1. Redneck is the New Black
2. Snaps Till Death
3. Did She Say That
4. Like a Cannonball
5. Never Corner a Cobra
6. Black Heart
7. Country Zombie (feat. Jonny Hefty)
8. Lightning Queen
9. The House Rules
10. Devilish Blue
11. 4 Bastards
Samlet spilletid: 43:00

Yderligere information

  • Band/Kunstner: 9000 John Doe
  • Album titel: Redneck Is The New Black
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: Mighty Music
  • Samarbejdspartner: Target Distribution
  • Genre: Hardcore, Metal, Rock

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.