fbpx

7 Thorns - Glow of Dawn

7 Thorns - Glow of Dawn

7 Thorns startede tilbage i 1998 som et sideprojekt for trommeslageren Lars og guitaristen Dr. No. Efter år med variende aktivitetsniveau og ditto besætninger, har bandet indspillet debuten ”Glow of Dawn” med følgende line-up: Kenneth – Bas, Munk – Guitar, Pete - Guitar Thomas – Vokal, Lars – Trommer og Tyr – Keyboard. Sidenhen har Lars forladt 7 Thorns.

Fra start til slut leverer 7 Thorns traditionel Power Metal med alt, hvad dertil hører. Der er en sanger med en flot og lys stemme, ”dagadagada” trommerytmer, double leadguitar og velanbragte keyboards. Alt dette bliver brugt til at frembringe 10 numre, som går lige ind – men ikke bliver der. Det hele er lige efter bogen; det ene øjeblik synes jeg at høre inspiration fra Styx, det næste Pretty Maids, så Hammerfall, så.......
Men alt er harmløst og som trukket efter en lineal. Derved kommer jeg hurtigt til at kede mig under gennemlytning af albummet. Og det er synd, for 7 Thorns spiller udmærket, ”Glow of Dawn” er bare alt for pænt og strømlinet.

Jeg mangler noget mere mandsmod, evnen til at turde træde udenfor de givne rammer, mere hår på bollerne. Netop fordi 7 Thorns kan spille, er det synd og skam, at de ikke forsøger noget mere rent musikalsk. Derfor et velment råd til de kommende udspil: Strit lidt mere med tornene, det vil klæ’ jer!

Tracklist:

1.Hero At Last
2.Seven Thorns
3.Until Freedom Lasts Forever
4.The Henchman
5.Till The End Of Time
6.Before We Go This Far
7.Glow Of Dawn
8.Dream World
9.From The Skies
10.Aligned With Divinity
Samlet spilletid:


Revolution Music vil gerne takke 7 Thorns for tilsending af dette album.

Yderligere information

  • Band/Kunstner: 7 Thorns
  • Album titel: Glow of Dawn
  • Karakter: Karakter: 2.0
  • Pladeselskab: Rock Avenue Records
  • Samarbejdspartner: 7 Thorns
  • Genre: Psykedelisk Rock

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.