fbpx

10 Fold B-low - Low Tuned Output

10 Fold B-low - Low Tuned Output

Low Tuned Output er tyske 10 Fold B-lows debutalbum på spanske Locomotive Music. De gæve tyskere spiller hvad jeg vil kalde en omgang hård nu-metal, og de gør de på nogle områder rigtig godt.

Under min første lytning dukker bands som Korn, Slipknot, Mudwayne og Killswitch Engage op i hovedet på mig. Umiddelbart er det fornemt, at have så ”fine” referencer, men det er netop dette, som bliver albummets svage punkt. Når jeg hører 10 Fold B-low, syntes jeg enten, at de har hentet lidt for meget inspiration hos de førnævnte bands, eller også får jeg lyst at tage cdén ud, og i stedet smække f.eks. Slipknots Iowa i.

Men ser jeg bort fra, at vores tyske venner måske ikke rummer den største originalitet, fornemmes der en god energi. Albummet indeholder 11 numre inklusiv en intro. Produktionen fejler ikke noget, der er en god bund i lydbilledet, og alligevel kan instrumenterne høres klart i forhold til hinanden. Det fleste af sangene drøner af sted med 160 i timen, der er dog passager hvor de sætter tempoet lidt ned, og slår over i det mere melodiske. Personligt syntes ikke disse fungerer optimalt, som f.eks. i ”Left Alone”, den rene vokal er kedelig og formår ikke at overbevise.

Et hæderligt debutalbum, med nogle fede ideer rundt omkring. Der mangler bare lidt finpudsning med hensyn til den rene vokal, variationen og sangskrivningen. Man kunne ønske, at de ville gøre noget mere for at finde deres egen lyd og stil, for de har da uden tvivl potentiale.


Revolution Music vil gerne takke Target Distribution for tilsending af dette album.

Yderligere information

  • Band/Kunstner: 10 Fold B-low
  • Album titel: Low Tuned Output
  • Karakter: Karakter: 3.0
  • Pladeselskab: Locomotive Music
  • Samarbejdspartner: Target
  • Genre: Post Grunge

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.