Det er efterhånden tredje gang, jeg kaster mig ud i en anmeldelse af et album fra Battle Beast; hvor ”Battle Beast” fra 2013 var en stor skuffelse, så viste ”Bringer of Pain” fire år senere sig som en mere gennemført præstation. Spørgsmålet er så, om finnerne kan fortsætte den positive udvikling med ”No More Hollywood Endings”. Udgangspunktet er det samme som før, for de fastholder stilen med arrangementer drevet af store mængder keyboards som support til Noora Louhimos rene vokal. Guitarerne hører man til gengæld…

For ti år siden flyttede englænderen Mathew ”Kvohst” McNerney til Finland; her blev han så betaget af roen og storheden i de finske skove, at det påvirkede hans musikalske fremtid. Sammen med lokale musikere startede han bandet Hexvessel, som med "All Tree” udsender deres fjerde album. Ud fra beskrivelserne af skovens centrale placering i McNerneys verden havde jeg gættet, at musikken nok var ret nedtonet - Alligevel blev jeg overrasket over, hvor nedtonet tingene er. Musikken er mere Folk end Rock, og albummet domineres af…

Selvom Children of Bodom har nået sølvbryllupsalderen, er det kun anden gang, de optræder i min anmelderstak. Det sker med bandets tiende album, ”Hexed”, som samtidig er første fuldlængde med den nye guitarist Daniel Freyberg. Umiddelbart er der ikke så meget nyt under solen, for de finske veteraner lægger ud i den vante stil: Højt tempo, masser af fængende guitarmelodier suppleret med keyboards og en dejligt rå vokal leveret af bandets hovedmand, Alexi Laiho. Sådan forløber albummets fire første numre og viser, at de stadig…

Efter at have udgivet et par EP’er på egen hånd, kommer Devil Master nu med deres første album. Bandet stammer fra Philadelphia, Pennsylvania, har tre år på bagen og tæller hele seks medlemmer. Flere af disse spiller sideløbende i Punk- og Hardcore bands, og det smitter af på stilen hos Devil Master. Numrene afvikles generelt i pænt tempo, og det punkede islæt giver en vis friskhed. Når jeg alligevel angiver Black Metal som genre, skyldes det sangeren Disembody, som brøler og skriger sig igennem numrene.…

Da københavnske Cartographs startede i 2014, var stilen melodisk Hardcore med fokus på skarpe rytmer, men siden har bandets sangskrivning taget en drejning mod det mindre hårdtslående, hvilket debutalbummet ”wilt & blossom” giver prøver på.Her kan man hurtigt konstatere, at det ikke er alle elementer fra bandets tidligste dage, som er forsvundet. Sangeren Joachim Jensen leverer gennem hele albummet en brølende, indimellem let skrigende vokal, som ikke er for anmassende, men alligevel giver numrene kant. Det er den stort set ene om, for den musikalske…

Gaia stødte jeg første gang på i 2017, da de udsendte en split CD sammen med Slow Joint. Nu er bandet fra Valby tilbage med en ny split, som de deler med Drukner, som har base i hovedstaden. EP’en er ikke udstyret med en for- og en bagside, i stedet er der to forsider – en til hvert band. Drukner lægger ud med tre numre, som kombinerer tunge Doom rytmer og stærkt forvrængede guitarer. I ”Discordia I” tilfører guitararbejdet Stoner-stilens old school præg, som præger…

Da svenske The Order of Israfel tog en pause i 2017, benyttede bandets rytmesektion i skikkelse af Patrik Andersson Winberg og Hans Lilja lejligheden til at arbejde videre på ny musik. Det greb om sig, og så var Dun Ringill pludselig en realitet. Nu kommer bandets første album på italienske Argonauta Records. Selvom der er tale om et sideprojekt, har svenskerne ikke skiftet stil, for ”Welcome” byder indenfor til seks numre med Doom af en meget old school type, så også fans af Stoner Rock…

Allerede inden dets udgivelse er “Hel” noget usædvanligt for færøske Tyr; hvor der maksimalt har været 3 år mellem deres syv første studiealbums, har der denne gang været en pause på hele 6 år. Det skyldes dels, at det høje tempo var for meget i længden, dels at man har fået ny trommeslager og ditto guitarist. Nye folk eller ej, så fastholder Tyr deres melodiske og meget nordiske version af Folk Metal, og lyder langt henad vejen som de plejer. Derfor er der genhør med…

Normalt tænker man på Thrash Metal, når et band opgiver Bay Area som hjemsted, men for Aenimus er det anderledes: Bandet spiller teknisk Dødsmetal, og det har de gjort siden starten i 2011. I 2013 udgav bandet selv albummet ”Transcend Reality”, men ellers har de fem medlemmer brugt hovedparten af deres tid på at turnere USA tyndt. Det er den primære forklaring på, at deres album nummer to først kommer nu. Det har fået titlen ”Dreamcatcher”, og er et konceptalbum om gyserhistorier; derfor er inspirationen…

Mængden af ny musik, som er tilgængelig for anmeldelse, er enorm, og overstiger langt hvad vi kan overkomme her på redaktionen. Derfor er det nødvendigt at prioritere, og jeg må indrømme, at jeg tøvede ved denne skive fra østrigske Bloodsucking Zombies From Outer Space (BZFOS) indtil jeg så genren Horror Punk – det måtte jeg undersøge nærmere. Et blik ned over tracklisten forstærkede min nysgerrighed; med de titler er der basis for en meget voldsom omgang Punk. Og ja, bandets tekster er ret så saftige,…