“The Hysterical Hunt” er det tredje album fra det belgiske band Lemuria, og fortæller en historie fra 1700 tallet, hvor en egn i Frankrig blev terroriseret af et ulveagtigt væsen med flere end 100 ofre til følge. Til at holde lytteren orienteret og binde historien sammen, har man engageret skuespilleren Herbert Flack. Hans dybe fortællerstemme passer fint til det dystre lydtæppe, som bandet breder ud, for belgierne skaber et meget stort lydbillede: Med store symfoniske orkestreringer tegnes et stort rum, som fyldes godt ud med…

D-A-D er et af de navne, som altid synes at have været der, og som altid er til stede; derfor blev jeg lidt overrasket over at læse, at det er hele otte år siden, der sidst var nyt fra Danmarks største rocknavn. Nu er den nye skive så på gaden, og titlen ”A Prayer For The Loud” lover godt.Det starter også godt med typisk D-A-D Rock i ”Burning Star”, hvor alt lyder som det plejer med en veloplagt Jesper Binzer i front – en fin…

Imha Tarikat er en tyrkisk duo bestående af Ruhsuz Cellât (vokal og guitar) og Prowler (trommer). De bor i Tyskland, hvor de har skrevet kontrakt med Vendetta Records om udgivelse af deres første fuldlængde, ”Kara Ihlas”. Når man hører om en duo, der spiller Black Metal, tænker man uvilkårligt på de bands i genren, der har den besætning. Men hvis maN tror, at Imha Tarikat følger blindt i fodsporene på disse, tager man fejl. Grundstammen i bandets musik er en punket omgang Thrash metal, som…

Stefan Traunmüller er manden bag projektet Raunåcht, og står som vanligt for det meste på både instrumental- og vokal siden. Han betjener sig også af en del studiemusikere på blæseinstrumenter, ligesom flere vokalister hjælper til. Som på bandets foregående albums omsættes det hele til en blanding af Black Metal og elementer hentet fra Folkemusikken. De sidste gør sig specielt bemærket, for hovedparten af spilletiden er præget af disse. I åbneren ”Zwischen den Jahren” er både arrangementet og den gennemgående melodi gennemsyret af den traditionelle Folk,…

Med to år og et enkelt album før dette er Windswept en ret ny affære, men folkene bag har en noget længere historie indenfor Metal. Hovedmanden Roman Sayenko er også primus motor i Ukraines mest kendte Black Metal band, Drudkh. Herfra har han også rekrutteret de to andre medlemmer, som kun nævnes ved deres forbogstav – hemmeligt og old school skal det være. Det samme gælder musikken, for efter en kort intro med lyden af en spilledåse, kører Windswept løs med Black Metal helt efter…

Historien om Ligfaerd går tilbage til 2000, hvor bandet starter under navnet Hrapp. Det fastholdes i fire år, før der skiftes til Ligfaerd, og herfra går det fremad med forskellige udskiftninger og varierende aktivitet til i dag, hvor bandet udsender deres tredje album på tyske Vendetta Records, som også har Afsky i stalden. Som for lige at understrege, at de mener det alvorligt, lægger Ligfaerd virkelig hårdt fra land; deres tre første numre er Black Metal i meget højt tempo. Her frydes jeg over den…

Tyske Massacre Records er kendt for at udsende mange albums med klassisk Heavy Metal; klassisk i den forstand at musikken fokuserer på de basale instrumenter, ingen symfoniske overbygninger, ingen dødsgrowl eller dystre referencer til Satan - Bare Metal som den opstod for 40 år siden. Derfor er det ingen overraskelse at Paragon spiller musik i dén kategori, og har gjort det i næsten 30 år. ”Controlled Demolition” er bandets tolvte album, og netop kontrol er et udmærket nøgleord at pege ud – de mange års…

Selv om Sühnopfer har eksisteret siden 2001, er ”Hic Regnant Borbonii Manes” mit første møde med det franske band. Bag navnet står multiinstrumentalisten Ardraos, der leverer al musik og samtlige vokaler ligesom han gjorde på det to foregående albums fra Sühnopfer. At være alene om projektet betyder ikke, at Sühnopfer mangler energi, snarer tværtimod! Efter en rolig intro hvor munkesang og talt fransk giver kirkestemning, kaster Ardraos sig ud i en hæsblæsende omgang Black Metal, hvor han smadrer løs alt hvad remmer og tøj kan…

Det er store forventninger, Employed To Serve skal leve op til med deres andet album: Deres første udspil ”The Warmth of a Dying Sun” blev kåret til årets album 2017 i Kerrang!, så bandet fra Woking i England har noget at leve op til. Det lader ikke til at gå dem på, for albumtitlen passer fint til indholdet - De elleve numre kender kun en vej: Fremad! Den gennemgående stil er Hardcore, som får ekstra kant vha. elementer af Metal, men der er alligevel pæn…

„Ategnatos“ er det galliske ord for ”genfødt”, og det er nærliggende at gætte på, at det peger på Eluveitie selv; efter mange udskiftninger i den ret store besætning er hovedmanden Chrigel Glanzmann det eneste tilbageværende originale medlem. Hvilken indflydelse det har på bandets stil, giver deres 8. studiealbum svar på. Umiddelbart vil jeg sige ”slet ingen”, for Eluveitie benytter sig af alle de elementer, de har haft i brug siden de overraskede verden med ”Spirit” i 2006. Derfor er det igen en blanding af Dødsmetal…