The New Era Farveller

…Nu er jeg efterhånden færdig med at vræle.
New Era Tour besøgte Århus og KBH som sidste stop i denne omgang, og der blev, udover lidt spillen rock, også festet helt vildt. SEJT
I Århus serverer de en go’ Arnbitter!
Loppen var perfekt til afslutningen, og det fedt at ha Babylove med på sidste overfart.
Fra bandsne skal der lyde en stor tak til alle involverede og specielle kæmpe knus og kys til Søfting Og Hr Frydenlund.
Her er lidt reportage fra Loppen: http://www.bandbase.dk/Blog/MusikMusik/38037/Reportage-The-New-Era-Tour/

….og her er nok en anmeldelse fuld af lovord om hele showet. Jeg går ud fra gutten sover i rustning: http://www.metalzone.dk/index.php?side=expandkan&id=184

Tilbage er kun

at sige: “Jeg har Celina Rae huen:)”

The 20belows on marts 2nd, 2009 | File Under Nyheder | No Comments -

PIK

Jeg lover aldrig aldrig mere at sige noget dårligt om Last Miles bil. Vi jinxede vores egen Duca så meget at bilen stadig står i Fredericia og afventer ny motor. Det betød at det blev togtur hjem fra Vejle. Åh hvor skønt. Heldigvis findes der masser af erfaring i at pakke bil mennesker iblandt, så alt udstyret røg til Århus og det er heldigt når turen går derop på fredag. Desværre igen med tog tror jeg.
Peter/THE 20BELOWS

The 20belows on februar 24th, 2009 | File Under Nyheder | No Comments -

New Era Billeder

Så er der flere New Era billeder. Ville gerne ha uploadet noget Celina Rae humor, men der er nogen der kan fortælle historien som øjenvidner.  Last Mile har haft bil problemer, men de kører jo heller ikke i DUCA. Weekenden byder for THE 20BELOWS vedkommende på et gensyn med det fantastiske Studenterhus i Aalborg og så et nyt sted i form af Bygningen i Vejle:) Syns sgu bandsne over hele linien er federe og fattere for hver weekend så det kan kun blive noget Syret Pis (Tak til Laurits)

img_2364img_2366img_2405img_2415img_2427img_2434img_2436img_2438img_2441img_2444img_2449

The 20belows on februar 19th, 2009 | File Under The 20Belows | No Comments -

Lidt Video Halløj….

New Era Touren er i fuld gang og har indtil videre været en sand fornøjelse! Her er tre sange fra sidste Lørdag i Randers for lige at få gang i bloggen… flere billeder, videoer, updates, historier og rygter fra alle tre bands skulle dukke up en af de nærmeste dage!

The 20belows on februar 18th, 2009 | File Under The 20Belows | No Comments -

THE NEW ERA TOUR

Et nyt tour-projekt betitlet THE NEW ERA TOUR bliver lanceret til februar 2009 med fokus på forskellige afarter af hardcore, punk rock og ska. Basalt set genrer, der er defineret udenfor den radiovenlige slipstrøm, men dét til trods er kendetegnet ved artistisk integritet, scene-loyalitet og solide fanbaser over det meste af verden.

Internationale eksponenter som bl.a. Sick Of It All, Dropkick Murphys, The Slackers og Rancid har nedbrudt barrierer og bevist at det er muligt at udsælge spillesteder uden det massive marketing skub man kender fra major label verdenen. Og i en tid hvor pladeselskabsverdenen desperat forsøger at genfinde og genvinde sin funktion og vitalitet, er dette projekt en naturlig platform for den størrelse artister, der hurtigt kan blive tabt i svinget.

Også i Danmark har der indenfor de seneste par år været søsat et par veltænkte og velmente initiativer for at fremme dansk upcoming musik (fx Soundvenue Tour og MTV Spanking New Music Tour), men vinklen er i stigende grad blev indie rock/pop og upcomingsegmentet synes fravalgt i programsammensætningen. Det vil vi forsøge at ændre med denne første udgave af THE NEW ERA TOUR.

Med sammensætningen af hardcore bandet LAST MILE, pop-punk kvartetten THE 20BELOWS og punkabilly debutanterne THE HITCHCOCKS har vi indfanget indbegrebet af ovenstående idégrundlag for en dansk tour. Dertil kommer en række special guests flere forskellige steder i landet, der bl.a. tæller Danmarks førende ska-band BABYLOVE & THE VAN DANGOS, der gæster både Århus og København, Odenses lokale hardcore helte FOOT TO FACE og mange flere.

Den samlede plan kan ses nedenfor og touren præsenteres af 3rd Tsunami Agency i samarbejde med BandBase.dk, Myspace Danmark, NRG, Danishmetal.dk og Revolution-music.dk.

TOURPLAN:
06 FEBRUAR - PALETTEN, VIBORG w/ special guest
07 FEBRUAR - KANSAS CITY, ODENSE w/ FOOT TO FACE
13 FEBRUAR - KULISSELAGERET, HORSENS
14 FEBRUAR - VON HATTEN, RANDERS w/ special guest
20 FEBRUAR - STUDENTERHUSET, AALBORG w/ MIGHTY MIDGETS
21 FEBRUAR - BYGNINGEN, VEJLE w/ special guest
27 FEBRUAR - VOXHALL, AARHUS w/ BABYLOVE & THE VAN DANGOS
28 FEBRUAR - LOPPEN, KØBENHAVN w/ BABYLOVE & THE VAN DANGOS

For mere info: www.myspace.com/neweratour

admin on februar 7th, 2009 | File Under Nyheder | 1 Comment -